Hans Skouby (1911 - 1998) er født i Århus. Han blev læge i 1940 og speciallæge i otorhinolaryngologi i 1949. Sin otologiske uddannelse havde han især fået i Herning, hvor han i tre år var privat ansat reservelæge hos P. Menck-Thygesen, samt i Viborg.
I 1952 nedsatte han sig som praktiserende ørelæge i Nyborg, som indtil da havde måttet undvære speciallæge klinik. I 1972 ophørte Hans Skouby 61 år gammel med sin virksomhed i Nyborg og flyttede til Spanien, hvor han slog sig ned i Benalmádena på Solkysten. I begyndelsen af 1990'erne vendte han tilbage til Danmark, hvor han tog ophold i sin fødeby Århus.
I løbet af sin karriere arbejdede Hans Skouby med en bred vifte af ØNH-patienter, hvor især behandling af kroniske mellemøreproblemer, hørenedsættelse og infektionstilstande udgjorde en stor del af praksis. Hans virke faldt i en periode, hvor udviklingen af antibiotika, forbedret kirurgisk teknik og nye diagnostiske muligheder ændrede faget markant. Skouby tilhørte den generation af speciallæger, der var med til at implementere disse fremskridt i daglig klinisk praksis og dermed forbedre behandlingsresultaterne betydeligt.
Udover sit kliniske arbejde var han engageret i det faglige miljø omkring ørelæger i Danmark, hvor organisering af specialet og vidensdeling mellem praktiserende og hospitalsansatte læger blev stadig vigtigere gennem midten af det 20. århundrede.